Luk fuldskærm
Monasvej 84B, Vesterhave 4736 Karrebæksminde
Det er et på alle måder toplækkert sommerhus, der står klar til at blive taget i brug her på Monasvej 84B i skønne Karrebæksminde, hvor I kan se frem til at kunne gå til stranden på syv minutter, så I hver dag kan nyde en dukkert om morgenen, og igen om aftenen, uden det kræver nogen videre planlægning; I smider bare et håndklæde over skulderen og går den korte tur frem og tilbage.
Huset byder på en fin planløsning med to værelser med to sovepladser i hver, og I kan rede op til yderligere to personer i stuen. Værelserne er placeret på hver sin side af opholdsrummet, der består af en dejligt lys stue med et åbent køkken. Her er også et glimrende badeværelse, der ligesom resten af huset fremstår flot vedligeholdt og fuldstændig klar til at blive taget i brug af næste familie. Der er således lagt tag i 2008, hvor der også kom ny udvendig beklædning samt nye vinduer og døre til, mens den overdækkede terrasse er anlagt i 2010.
Husets måske allerstørste styrke, det absolutte stjernespot, er netop terrassen, der ligger foran hoveddøren. Her vil I kunne tilbringe mange hyggelige timer, da både det direkte lysindfald fra solen og det indirekte via ovenlysvinduerne er fantastisk. Også når vejret er mindre godt, er det rart at opholde sig her. Der er også en terrasse med morgensol på den anden side af huset og i øvrigt en dejligt overkommelig grund på 231 kvadratmeter, så I ikke skal bruge mere tid end højst nødvendigt på havearbejde, når I er i sommerhus.
Med sommerdomicil i Karrebæksminde får I nem adgang til masser af hyggelige steder i byen, hvor det kun tager ti minutter at slentre hen til det maritime miljø, hvor der også er bager og fiskeboder udover caféer og spisesteder, ligesom der er mulighed for at nyde musikarrangementer i sommersæsonen. I øvrigt er der mulighed for at tage på en lille sejltur med turistbåden til Næstved, når I skal have lidt adspredelse, eller I kan køre de ti kilometer i bilen.
Huset har ikke været lejet ud, men hvis I går med de tanker, vil det have et stort potentiale for dette også, da det hele fremstår meget attraktivt udover den særdeles populære beliggenhed ved strand og byliv.
Bestil fremvisning
Hent dokumenter
Giv et bud på boligen

Information om boligen

Bolig 51 m2
Antal rum 3
Etager 0
Sagsnummer 1322
Type Fritidshus
Opført / Ombygget 1961
Energimærke

Lars Eriksen

Indehaver, ejendomsmægler MDE


Vil du sælge din bolig?

Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.


Bestil salgsvurdering