Stilfuldt Sommerhus med en enestående Beliggenhed
Minkemarkvej 28, Tuse Næs 4300 Holbæk
Ejendommen er, med sine 107 kvm. bolig, ideel for den store familie, der ønsker at tilbringe den skønne danske sommer sammen, eller som en udlejningsmulighed (dokumenteret indtægt på ca. kr. 200.000,- årligt). Det er også et dejligt sted for kreative udfoldelser og tid til at finde roen og nyde den fantastiske omkringliggende natur. Stedet åbner op for et utal af muligheder.
Tuse Næs byder på ro, åbne vidder og et forrygende dyreliv. Dertil kommer at ejendommen er beliggende på en 2.547 kvm. stor grund med kun 250 m. til vandkanten. Hvis man hellere vil tage en tur i poolen, er der god mulighed for at vandet her er varmere, da det opvarmes med solfangeranlæg. Indkøb kan snildt klares på en cykel tur til Udby, i den lokale Brugs, og så er du mindre end en time fra København.
Indretningen er valgt med en rød tråd for øje og en sans for detaljen, så den hyggelige sommerhusstemning træder i karakter. Den store stue indbyder til hyggeligt samvær og rummer indretningsmæssigt mange genistreger. På de varme dage skydes havedøren til side, så den sydvendte terrasse og spa´en kan nydes. Køkkenet er holdt i et moderne stilfuldt look og er ligeledes bundet sammen med terrassen.
I stueplan er yderligere indrettet et stort badeværelse med vaskefaciliteter og et lyst værelse med dobbeltseng og udgang til terrassen. På 1. sal har man heller ikke overladt noget til tilfældighederne. Her er indrettet 2 gode værelser, som er maksimalt udnyttet med hhv. 4 og 5 sengepladser og dermed rummer ejendommen totalt 11-13 gode sovepladser (inkl. 2 sovepladser i stuen). Begge værelser emmer af hygge og har udsigt over markerne og med loft til kip.
Det fantastisk store terrassemiljø, som omkranser store dele af sommerhuset, er skønt både i hverdagen og til sommerens familiefester, mens bålstedet fuldender de lune aftener. Afslutningsvis kan I nyde stjernehimlen gennem ovenlysvinduerne inden I går til køjs.
Jeres fristed bliver et stilfuldt sommerhus med de skønneste udenomsarealer hvor stilhed og natur smelter sammen.
Er du nysgerrig efter mere så kan du kigge forbi ejendommens Facebookside:
( https://www.facebook.com/profile.php?id=100080658690945 ).
Her har du også mulighed for at klikke videre til Airbnb og booke en overnatning, inden du køber dit nye drømmehus.
( https://www.airbnb.dk/rooms/14393977?fbclid=IwY2xjawEet2hleHRuA2FlbQIxMAABHT6NctxMZGJh2Nw4flgzz4iCrPvBAidW-%C2%A09BAt9UP_kXChpZobmYlpYXFEw_aem_F0uk9qTiyYp-vjQkxHuhxg&source_impression_id=p3_1722931224_P3GCm16Et3IFBjQH )
Bemærk at sommerhuset overtages møbleret, så det står klart til brug ved overtagelsen.
Kontakt ejendomsmægler Stine Kronvold på tlf. 6020 9000 for bestilling af en fremvisning eller yderligere informationer.
Kontant | 2.375.000 Kr. |
Udbetaling | 120.000 Kr. |
Brutto pr. md. | 13.486 Kr. |
Netto pr. md. | 10.729 Kr. |
Ejerudgift pr. md. | 1.816 Kr. |
Information om boligen
Bolig | 107 m2 |
Antal rum | 4 |
Etager | 2 |
Grund | 2547 m2 |
Garage | 21 m2 |
Sagsnummer | AA-152 |
Type | Fritidshus |
Opført / Ombygget | 1963 / 1978 |
Energimærke |
Stine Kronvold
Indehaver - Ejendomsmægler & Valuar, MDE
Vil du sælge din bolig?
Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.
Bestil salgsvurdering