Luk fuldskærm
Klintevænget 17, 4681 Herfølge
Leder I efter en rummelig 1-plansvilla med plads til hele familien, hvor I også har mulighed for at sætte jeres præg?
Så kunne Klintevænget 17, beliggende for enden af en lukket stikvej måske være jeres næste hjem.

Fra adressen vil du være placeret tæt på hverdagens fornødenheder, såsom indkøbsmuligheder, skole, pasningstilbud, togstation og idrætsfaciliteter. I vil have 15 min. til Køge midtby, hvor der er mange muligheder for shopping og cafebesøg. Pendler I, kan I se frem til hurtigt at være på Sydmotorvejen, hvor tilkørslen kun ligger ca. 5 min. fra adressen. Herudover findes skøn natur i nærområdet i form af smukke skove og Vallø Slotspark.

Ved ankomst til ejendommen, kan I parkere bilen i den store dobbelt-carport, hvor I kun har få skridt til hoveddøren. I bliver budt velkommen indenfor i en stor entre, hvor I vil have god plads til opbevaring af jeres overtøj. Entreen fungerer også som fordelingsgang og giver adgang til flere af boligens opholdsrum. Fra entreen kommer I ind i boligens store køkken-alrum med åben forbindelse til stuen. Køkkenet er velholdt og er i gode, lyse materialer. Stuen byder på masser af plads til et godt sofaområde og her får I et skønt lysindfald fra de vestvendte vinduer. Fra stuen kan den skønne træterrasse tilgås, hvor I får rige muligheder for at kunne nyde solens stråler både eftermiddag og aften. Stuen giver også adgang til hjemmets spisestue, som nemt kan udnyttes til et ekstra værelse.

Tilbage i fordelingsgangen, har I adgang til 3 gode værelser, et nydeligt badeværelse med badekar og et godt gæstetoilet. Det kan hertil nævnes, at det store forældresoveværelse har direkte udgang til haven. Til sidst, finder I husets bryggers, som tilgås fra køkkenet og har udgang til en mindre flisebelagt sti mellem den store have og indkørslen.

Udenfor venter den store og vedligeholdelsesnemme have, hvor der er plads til hele familien.
Ejendommen råder også over 2 skure til opbevaring, drivhuse og et værksted ved carporten.

Lyder denne fine ejendom som noget for jer, så kontakt os på tlf. 60 55 41 82 og bestil en fremvisning.

Information om boligen

Bolig 162 m2
Antal rum 5
Etager 1
Grund 1020 m2
Carport 51 m2
Udhus 3 m2
Drivhus anslået 8 m2
Drivhus anslået 8 m2
Sagsnummer 2853-001
Type Villa
Opført / Ombygget 1977
Energimærke F

Magnus Kristensen

Indehaver, Ejendomsmægler MDE & Køberrådgiver med Tryghedsmærke


Vil du sælge din bolig?

Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.


Bestil salgsvurdering