Boligen er beliggende i det populære Torsted, som er et attraktivt og familievenligt område. I Torsted har man glæden af nærheden til alle dagligdagens faciliteter, heriblandt Østerhåbskolen, børnepasning, vuggestue, sportsfaciliteter, idrætshal og indkøbsmuligheder mm. Man er en del af et trygt nærmiljø - og børnene får masser af legekammerater. Endvidere er der let adgang til motorvejen, både i nord og sydgående retning, samt Vestvejen. Desuden ligger denne rummelige villa på et lukket og børnevenligt vænge, med nem adgang til områdets stisystemer.
Villaen er løbende blevet moderniseret og har fået udskiftet vinduer og tag. Her er blevet energioptimeret med jordvarme. Hertil skal det nævnes, at boligen fremstår utrolig velholdt både ude og inde, og er absolut indflytningsklar!
Man bydes velkommen i en lys entre og mellemgang. Herfra er der adgang til et pænt og velholdt gæstetoilet med gulvvarme.
Moderniseret spisekøkken med masser af bord- og skabsplads. Herudover er der en dejlig spisekrog.
Stor spisestue med plads til familie sammenkomster (Hvis der er behov for et ekstra værelse, kan dette nemt etableres). Her er også adgang til en dejlig sydvendt lukket terrasse.
Hyggelig stue med gulvvarme og flere vinduespartier der giver et godt lysindfald.
Villaen er med en god værelsesafdeling med 3 børneværelser. Hertil kommer der et rummeligt soveværelse med skabsvæg. Badeværelse med badekar og gulvvarme.
I husets bryggers/baggang er der skabsvæg og masser af plads til skoletasker og flyverdragter.
Ud over en spændende ejendom er her en stor garage med el-port og plads til værkstedsmiljø,
Haven er et kapitel for sig, og overalt på grunden kan man nyde de velplejerede planter og buske.
Villaen ligger på en dejlig grund med flere terrassemiljøer, hvor solen kan nydes fra morgen til aften.