Elegant rækkehus på 64 kvm
Gramsvej 22, 4700 Næstved
Leder du efter et indflytningsklart og flot istandsat rækkehus i en smuk og utraditionel rødstensejendom, så er vi glade for at kunne invitere dig indenfor på Gramsvej 22.
Dette elegante rækkehus på 64 kvm er fornemt fordelt på 2 etager og byder på en moderne og funktionel indretning, der er perfekt til dig, der søger et hjem med stil og komfort. Huset er fuldmuret og varmes op med en luft til luft varmepumpe fra 2024.
Du bydes velkommen i en god entre, der fremstår med elegant og praktisk skabsløsning til opbevaring af tøj og sko. Fra entreen er der adgang til det rummelige og stilrene badeværelse, hvor der er fundet plads til en vaskemaskine, så hverdagen bliver lidt nemmere.
Videre fra entreen træder du ind i husets hjerterum, der består af stue, spisestue og køkken i et. Køkkenet er et indbydende grebsfrit Vordingborg køkken fra 2023. I køkkenet og spisestuen er der loft til kip, hvilket giver rummet en luftig og storslået fornemmelse. Under trappen til 1. salen og bag det flotte akustikpanel gemmer sig et praktisk opbevaringssted. Fra køkkenet er der udgang til en lille privat terrasse, hvor du også finder et godt skur til opbevaring.
På 1. sal finder du en åben og møblerbar repos samt et stort soveværelse. En særlig detalje i soveværelset er det kantede vindue mod køkkenet, der fint både forbinder rummet med resten af boligen og bidrager til et dejligt lysindfald i køkkenet.
Denne lille perle er noget ganske særligt og overalt i boligen oplever du en rummelig og sammenhængende atmosfære, ideel til både hverdagens gøremål og hyggelige middage. Indeklimaet er i topklasse og der er naturligvis gulvvarme i det fine klinkegulv i køkkenet og på badeværelset. Beliggenheden fås ikke meget bedre: tæt på Næstved Centrum og stationen.
Haven og udeområdet er overskueligt. Grundarealet er 145 m2 og er fordelt på en lukket privat terrasse bag huset og en god lukket forhave. Der er fælles parkeringsplads foran boligen med plads til parkering af 2 biler. Det er sågar muligt at etablere en ladestander for opladning af el bilen.
Lyder dette som en bolig for dig, så snyd ikke dig selv for at kigge med indenfor. Vi er sikre på, at du ikke bliver skuffet. Dette unikke rækkehus er det midtereste af 3 boliger og har gennegået en fin istandsættelse gennem de seneste 12 måneder. Her får du et hjem, der er både indflytningsklart og utrolig smagfuldt istandsat.
Kontant | - Kr. |
Udbetaling | - Kr. |
Brutto pr. md. | - Kr. |
Netto pr. md. | - Kr. |
Ejerudgift pr. md. | - Kr. |
Information om boligen
Bolig | 64 m2 |
Antal rum | 2 |
Etager | 2 |
Grund | 145 m2 |
Sagsnummer | 1177 |
Type | Villa |
Opført / Ombygget | 1981 |
Energimærke | C |
Gitte Køtter
Salg & Vurdering
Vil du sælge din bolig?
Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.
Bestil salgsvurdering