Luk fuldskærm
Finlandsvej 2D 1 tv, 7100 Vejle
Med en central beliggenhed på Finlandsvej på Nørremarken kan du nu flytte ind i denne fine lejlighed på første sal. Boligen byder på en velindrettet planløsning i form af et værelse, et badeværelse, et køkken og to stuer en suite. Prikken over i'et sættes af den sydvendte altan.

Indenfor mødes du af et gennemgående lyst og indbydende hjem, og det naturlige omdrejningspunkt er de to stuer, der ligger i forlængelse af hinanden. Begge stuer modtager et rigt lysindfald fra vinduerne vendt mod syd, og om sommeren udvides opholdsmiljøet, når altandøren stilles på vid gab. Køkkenet fremstår pænt og velholdt med hvide låger og skuffer, og som en ekstra bonus er der plads til at arrangere et spisebord ud fra væggen.

Derudover indeholder lejligheden et soveværelse og et flisebadeværelse med bruseniche.
Værelset mod altanen er ændret til en spisestue, der er lavet en åbning i væggen ind til stuen, som kan lukkes igen hvis der er brug for værelset.

Du skal glæde dig til at nyde sommeren på den sydvendte altan, der kan indrettes med både havesæt, grill og blomsterkrukker.

Til lejligheden hører eget kælderrum og brugsretten til en fælles vaskekælder. Dertil kommer gode parkeringsmuligheder og de omkringliggende, grønne arealer.

Du skal ikke gå mange minutter, før du støder på indkøbsmuligheder, og springer du på cyklen, tager det blot ti minutter at komme til Bilka. Nørreskovens grønne omgivelser er få hundrede meter væk, og du er ligeledes tæt på vandet i Vejle Fjord. Der er kort cykelafstand til Vejle centrum, mens pendleren tilgodeses af gode busforbindelser og den nemme adgang til motorvejen.

Lyder det som noget for dig? Så ring og bestil en fremvisning allerede i dag.

Information om boligen

Bolig 76 m2
Antal rum 3
Etager 1
Altan 6 m2
Sagsnummer BH202287
Type Ejerlejlighed
Opført / Ombygget 1963
Energimærke C

Bo Hulegaard

Indehaver, ejendomsmægler MDE


Vil du sælge din bolig?

Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.


Bestil salgsvurdering