Her byder vi indenfor i et ualmindeligt hyggeligt og charmerende hjem, beliggende ugeneret i et attraktivt og eftertragtet område i Strandhuse - et dejligt lokalsamfund med kort afstand til diverse indkøbsmuligheder, skole og idrætsforening.
På Ægirsvej 5 får I en fantastisk skøn og indbydende villa med god atmosfære og et godt kig til fjorden. Villaen henvender sig den køber der søger et hjem ud over det sædvanlige og med en indretning/modernisering med respekt for det oprindelige. Villaen er godt indrettet i 2 plan hvor du bydes velkommen i en stor hall/entre med opgang til 1 salen og med videre adgang til et stort og lækkert badeværelse med både bruseniche, badekar og gulvvarme, en hyggelig stue med brændeovn (ikke tilsluttet) og vandkig, et mindre værelse/kontor samt et ualmindeligt hyggeligt køkken med plads til spisebord og med udgang til terrasse og udhus. Herudover et godt bryggers med god skabsplads, vaskeinstallationer og udgang til fliseareal/baggang.
Første salen er med loft i kip og indeholder et repos med udgang til sydvendt tagterrasse med en unik udsigt over fjorden og helt til Kolding by. Derudover indeholder etagen et rummeligt toilet (tidl. værelse som let kan genetableres), en hyggelig stue (her kan også etableres yderligere et værelse) og et stort soveværelse med god skabsplads. Fra stuen og soveværelset er der også et ugeneret panoramakig til Kolding fjord.
Ikke at forglemme er her en let overkommelig have udlagt i terrasser og græsplæne. Ved hoveddøren er der et charmerende overdækket areal hvor du også kan slå dig ned og nyde udsigten. Der er gode parkeringsmuligheder på grunden. Herudover er boligen velvedligeholdt med bla. zinkinddækninger og nyere træ-/aluvinduer i stue og køkken. Her er fjernvarme og kvalitets hårde hvidevarer. Denne perle af et hjem byder som nævnt på megen charme, god atmosfære, et skønt lysindfald og dejlige detaljer med skæve lofter mv. Herligheden er absolut et besøg værd!