






Harestien 8, Bjerge Sydstrand, 4281 Gørlev
Velholdt fritidshus i attraktive Bjerge Sydstrand – kun få minutters gang fra vandet
I attraktive Bjerge Sydstrand finder du dette særdeles pæne og velholdte fritidshus, skønt beliggende i 3. række til vandet og med blot ca. 2-3 minutters gang til stranden.
Huset byder på 79 m² og fremstår lyst, indbydende og lige til at tage i brug. Planløsningen er veldisponeret med køkken i åben forbindelse med spise- og opholdsstue, to værelser, depot samt et pænt og lyst badeværelse med både spa og sauna. Saunaen har aldrig været taget i brug og fremstår derfor nærmest ubrugt.
Fritidshuset er opført i 1958 og om-/tilbygget i 1998. Ejendommen er opført i mursten med tegltag og opvarmes med elvarme suppleret af pejs, som samtidig bidrager til den hyggelige sommerhusstemning. Huset er fint isoleret og egner sig derfor også godt til ophold i de køligere måneder.
Udendørs venter en dejlig 916 m² grund med flere terrassearealer og god plads til afslapning, leg og hyggelige sommerdage. Til ejendommen hører desuden en 30 m² carport med skur.
Ejendommen har samtidig en flot tilstandsrapport med blot to anmærkninger.
Her får du kort sagt et velholdt og indbydende fritidshus med god planløsning, spa og sauna samt en attraktiv placering tæt på vandet – et oplagt sted til ferier, weekender og afslappende stunder ved kysten.
Vil du sælge din bolig?
Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.